Sådan vasker du et uldtæppe
Naturmaterialet uld er i sig selv slidstærkt og naturligt smudsafvisende. Så længe du følger nogle enkelte råd og tips, har dit uldtæppe gode forudsætninger for at blive en livslang ledsager.
Støvsug dit tæppe mindst en gang om ugen og oftere, hvis det ligger et sted, hvor det udsættes for megen slitage. Uld er et slidstærkt materiale, men eksempelvis sand og grus udsætter tæppet for unødigt slid. Støvsug derfor både ovenpå og under dit tæppe - særligt, hvis det ligger i forbindelse med en entré. Et tæppeunderlag beskytter dit uldtæppe fra slitage, og får naturligvis også tæppet til at ligge mere stabilt. Brug altid det flade mundstykke, når du støvsuger tæppet. Børster, og især roterende børster, slider unødvendigt hårdt på dit tæppe.
Et tæppe med lidt længere luv bør støvsuges med luvens retning for at skabe mindst mulig slitage. I alle nye uldtæpper er der overskudsmateriale fra produktionen af tæppet. Det er derfor naturligt, at dit nye uldtæppe frigiver en del løse uldfibre. Støvsuger du tæppet ekstra grundigt de første uger, vil problemet hurtigt aftage. Roter gerne dit uldtæppe med jævne mellemrum, eksempelvis et par gange om året. Det skaber en mere jævn slitage af tæppet og en mere jævn eksponering for eventuel sol og skygge.
Vask af håndvævet uldtæppe
Fjern pletter fra dit håndvævede uldtæppe så hurtigt som muligt. En våd plet, fra eksempelvis drikkevarer, suges op med køkkenrulle. Alternativt kan større, våde klatter forsigtigt samles op med en lille ske. Hvis pletten allerede er blevet absorberet af tæppet, kan du som næste trin anvende en ren og ufarvet klud eller svamp og lidt lunkent vand. Fugt pletten og sug væsken op. Gentag til pletten er forsvundet. Hvis det ikke rækker med lunkent vand, kan du tilføje lidt mildt rengøringsmiddel. Fugt pletten igen og sug væsken op. Arbejd altid fra kanten af pletten og ind mod midten. Gnid ikke pletten men fugt den blot og absorber væsken.
Til fedtpletter og andre sværere pletter anbefales et pH-neutralt rengøringsmiddel såsom uldshampoo. Undgå blegemiddel og andre produkter, der risikerer at påvirke tæppets farve. Ved behov kan du tørre et vævet uldtæppe med en hårtørrer på lav hastighed, mens du kæmmer i luvens retning. Indtørrede pletter kan ofte skrabes forsigtigt væk. Begynd da i kanten af pletten og skrab ind mod midten.
Regelmæssig støvsugning og eventuel udluftning i ren, frisk luft, bør som udgangspunkt række langt i vedligeholdelsen af et håndvævet uldtæppe af god kvalitet. Vask ikke uldtæppet unødigt. Hvis et håndvævet uldtæppe trænger til at blive vasket, anbefales vask på et professionelt renseri. Ligesom tæpper af bomuld, krymper uldtæpper ved vask. Krympeprocenten ligger som regel på 3-5%, men kan variere fra tæppe til tæppe
Vask af håndknyttet uldtæppe
Fjern pletter fra dit håndknyttede uldtæppe så hurtigt som muligt. En våd plet, fra eksempelvis drikkevarer, suges op med køkkenrulle. Alternativt kan større, våde klatter forsigtigt samles op med en lille ske. Hvis pletten allerede er blevet absorberet af tæppet, kan du som næste trin anvende en ren og ufarvet klud eller svamp og lidt lunkent vand. Fugt pletten og sug væsken op. Gentag til pletten er forsvundet. Hvis det ikke rækker med lunkent vand, kan du tilføje lidt mildt rengøringsmiddel. Fugt pletten igen og sug væsken op. Arbejd altid fra kanten af pletten og ind mod midten. Gnid ikke pletten, men fugt den blot og absorber væsken.
Til fedtpletter og andre sværere pletter anbefales et pH-neutralt rengøringsmiddel såsom uldshampoo. Undgå blegemiddel og andre produkter, der risikerer at påvirke tæppets farve. Ved behov kan du tørre et knyttet uldtæppe med en hårtørrer på lav hastighed, mens du kæmmer i luvens retning. Indtørrede pletter kan ofte skrabes forsigtigt væk. Begynd da i kanten af pletten og skrab ind mod midten.
Regelmæssig støvsugning og eventuel udluftning i ren, frisk luft, bør som udgangspunkt række langt i vedligeholdelsen af et håndknyttet uldtæppe af god kvalitet, så tæppet holder sig flot i mange år. Vask ikke uldtæppet unødigt. Hvis et håndknyttet uldtæppe trænger til at blive vasket, anbefales vask på et professionelt renseri. Ligesom tæpper af bomuld, krymper uldtæpper ved vask. Krympeprocenten ligger som regel på 3-5%, men kan variere fra tæppe til tæppe
Vask af håndtuftet uldtæppe
Fjern pletter fra dit håndtuftede uldtæppe så hurtigt som muligt. En våd plet, fra eksempelvis drikkevarer, suges op med køkkenrulle. Alternativt kan større, våde klatter forsigtigt samles op med en lille ske. Hvis pletten allerede er blevet absorberet af tæppet, kan du som næste trin anvende en ren og ufarvet klud eller svamp og lidt lunkent vand. Fugt pletten og sug væsken op. Gentag til pletten er forsvundet. Hvis det ikke rækker med lunkent vand, kan du tilføje lidt mildt rengøringsmiddel. Fugt pletten igen og sug væsken op. Arbejd altid fra kanten af pletten og ind mod midten. Gnid ikke pletten men fugt den blot og absorber væsken.
Til fedtpletter og andre genstridige pletter anbefales et pH-neutralt rengøringsmiddel såsom uldshampoo. Undgå blegemiddel og andre produkter, der risikerer at påvirke tæppets farve. Ved behov kan du tørre et håndtuftet uldtæppe med en hårtørrer på lav hastighed, mens du kæmmer i luvens retning. Indtørrede pletter kan ofte skrabes forsigtigt væk. Begynd da i kanten af pletten og skrab ind mod midten.
Regelmæssig støvsugning og regelmæssig kæmning - hvis tæppet har en længere luv - foruden eventuelt udluftning i ren, frisk luft, bør som udgangspunkt række. Vask ikke et uldtæppe unødigt. Hvis et tuftet uldtæppe trænger til at blive vasket, anbefales vask med ekstraktionsmetoden på et professionelt renseri. Ligesom tæpper af bomuld, krymper uldtæpper ved vask. Krympeprocenten ligger som regel på 3-5%, men kan variere fra tæppe til tæppe.